Viser opslag med etiketten Lars Barfoed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lars Barfoed. Vis alle opslag
fredag den 2. juli 2010
Justitsminister freder sækkepibespillere
Et militært sækkepibeband bærer 30 cm lange knive som en del af deres reglementerede uniform. Det har Rigspolitiet med knivloven i hånden forbudt. Men justitsministeriet ser ingen problemer i, at musikanterne bærer deres traditionelle uniform og vil nu ændre loven. Sækkepibespillerne fredes, dog rækker klarsynet ikke så langt, at selve knivlovens eksistensberettigelse tages til diskussion. Men træerne vokser jo som bekendt heller ikke ind i himlen.
Etiketter:
Knivlov,
Lars Barfoed,
Lov og orden,
regulering
lørdag den 27. marts 2010
Højere tissebøder
Esbjerg hærges af fulde folk, der urinerer og kaster op i gaderne. Det kan ikke udelukkes, at tilsvarende problemer findes i andre af landets byer og justitsminister Lars Barfoed (C) har nu bedt Rigsadvokaten undersøge om bøden for at tisse på gaden skal hæves fra de nuværende 600 kr. Christian H. Hansen fra Fokus, der ellers mest bekymrer sig om dyrevelfærd, har bragt sagen for justitsministeren og foreslår 5.000 kr. som et passende bødeniveau. Atter er landets højeste myndighed optaget af vigtige emner. Lov og orden, nattero og nationens velbefindende.
Abonner på:
Opslag (Atom)