Venstre: DONG skal købe dansk

Energigiganten DONG er kommet i modvind efter, at virksomheden har besluttet at importere træpiller fra Nordamerika og Østeuropa i stedet for at brænde dansk halm. Træpillerne kan i modsætning til halmen helt erstatte kul og giver derfor mindre CO2 udledning i overensstemmelse med de politiske klimamål.

Men det vil skade efterspørgslen på dansk halm og derfor er politikerne vrede. Britta Schall Holberg (V), medlem af Folketingets miljøudvalg, sætter tingene på plads i Berlingske Business (den trykte udgave, 6/9-10):

"Det er helt vanvittigt (..). Halm er en økonomisk ressource, der skaber både arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne. Dong er et statsejet selskab, og netop derfor har de mulighed for at tænke langsigtet og samfundsøkonomisk".

Det er altid glædeligt at høre en borgerlig politiker tale varmt for, at statsligt styring af virksomhederne er bedst for samfundsøkonomien. Hvad med at lukke grænserne helt? Så kunne vi jo beholde alle jobs i Danmark! Slut med arbejdsløshed! Det er på tide, at planøkonomerne i Sovjetunionen og Østeuropa får genrejsning. Tak, Britta!

V vil særbehandle provinsen

Støtteordninger og særregler skal give 16 udkantskommuner et økonomisk løft, foreslår Venstre. For eksempel skal studerende i udkantsområder skal have rabat på pendlerkort, mens andre studerende skal betale mere.

Branding af dansk gastronomi

Efter kåringen af Noma til verdens bedste restaurant sætter regeringen nu fokus på branding af dansk gastronomi. En oplagt borgerlig mærkesag. En fond under Økonomi- og Erhvervsministeriet har således afsat 12 millioner kroner til det gode formål. "Nomas sejr er et signal om, at gastronomien skal prioriteres politisk endnu højere" siger fødevarerminister Henrik Høegh (V) til Ritzau.

Endnu (!) mere støtte til landbruget

Det danske landbrug, der nok er et af de mest statsstøttede erhverv i Danmark, skal nu have endnu mere hjælp af staten. Regeringen - med fødevareminister Henrik Høegh (V) i spidsen - og DF er enige om, at jordskatten nedsættes med 500 mio. kroner årligt i 2011 og frem. Lettelsen finansieres ved en fremrykning til 2011 af den forøgelse af lønsumsafgiften, der er aftalt i forbindelse med Forårspakke 2.0, en forhøjet pesticidafgift fra 2011 samt en ny grøn kvælstofregulering fra 2013 og frem. Landbruget bliver altså fodret - delvist - med sin egen hale, men de øgede afgifter, især lønsumsafgiften, rammer selvfølgeligt bredt. I den gode sags tjeneste, forstås.