Lars Løkke Rasmussen & "blå blok" er tilbage i regeringssædet - og det er vi også. I resten af regeringen Lars Løkke Rasmussen II's levetid vil vi, hvor & når det er nødvendigt, dokumentere alle de sejre, der leveres takket være hårdt arbejde fra ministerholdet. Det bliver nok også hårdt arbejde for os.
For kommer der igen forslag om forbud mod bestemte hunderacer og drakoniske straffe for bæring af uautoriseret foldekniv, eller laviner af multimedieskatter og energiafgifter, så vil det være her på stedet, man vil kunne læse om det. Eftertiden skal jo have et sted at gå hen og se, hvor langt man kan komme, når man lægger rygrad og snusfornuft i ministerbilens bagagerum.
Velkommen til - også til regeringen Lars Løkke Rasmussen II
Viser opslag med etiketten Lars Løkke Rasmussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lars Løkke Rasmussen. Vis alle opslag
mandag den 29. juni 2015
tirsdag den 10. august 2010
Forsøg med enlige mødre
At det skulle være hårdt at være alenemor, er nogen næppe i tvivl om. Heller ikke Lars Løkke. Han forsøger sig derfor med et eksperiment, hvor staklerne kan modtage helt op 600 gode danske kroner, hvis de kommer i arbejde efter en periode på overførselsindkomst. Kære kvinder, hvis denne kontante bonus ikke kan få jer i job, så kan intet!
Etiketter:
Lars Løkke Rasmussen,
Socialpolitik
fredag den 28. maj 2010
Der må gribes ind overfor skattelettelserne!
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må være dybt bekymret over den Forårspakke 2.0, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) var hovedarkitekten bag for kun 15 måneder siden. I et forsøg på at rette op på de budgetunderskud, som løbske offentlige udgifter har medført, vil regeringen nu sammen med DF gøre det eneste naturlige for en ansvarlig og modig, borgerligt-liberal regering: Annullere og udskyde de skattelettelser, der blev indført for at kompensere for nye skatter og afgifter. "Med den aftale, der er indgået i dag, og som er en historisk aftale, der samler vi ikke bare regningen op, vi begynder også at tage hul på morgendagens udfordringer", blev der forklaret.
Etiketter:
Lars Løkke Rasmussen,
skat,
skattestop
onsdag den 5. maj 2010
Folkesundhedspakke
Regeringen går meget op i befolkningens sundhed. Derfor præsenterede den i dag en ny "folkesundhedspakke", der hæver afgifterne på tobak og alkohol. Udover at hjælpe på folkesundheden skal pakken også lukke et par huller i regeringens skattereform fra 2009. "Jeg går ind for så høje afgifter på tobak som overhoved muligt," slog statsminister Lars Løkke Rasmussen fast i 22-nyhederne på tv2.
Etiketter:
Lars Løkke Rasmussen,
skat,
Sundhed,
Troels Lund Poulsen
fredag den 26. marts 2010
Mindre ansvar for 16-18 årige
"Grænsen skal jo gå et sted", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag på sit pressemøde, som forklaring på, at regeringen nu vil hæve aldersgrænsen for salg af alkohol med en styrke på over 7 pct. fra 16 år til 18 år og altså dermed forbyde salg til f.eks. 17 årige.
Etiketter:
Alkohol,
forbud,
Lars Løkke Rasmussen,
Sundhed
onsdag den 17. marts 2010
Regeringen vil forbyde 13 hunderacer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyste tirsdag på sit pressemøde, at regeringen vil forbyde intet mindre end 13 hunderacer. Et flertal i regeringens hundeudvalg havde ellers tidligere anbefalet, at politikerne ikke forbyder nogen hunderacer, da der ifølge udvalget ikke er sikker viden om, at nogle racer skulle være mere farlige end andre.
Etiketter:
forbud,
Lars Løkke Rasmussen
tirsdag den 16. marts 2010
Blankt nej til brugerbetaling
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste tirsdag "blankt" enhver tanke om brugerbetaling indenfor ældreplejen, efter mandag at have ladet en dør stå på klem.
Etiketter:
brugerbetaling,
Lars Løkke Rasmussen
Abonner på:
Opslag (Atom)