torsdag den 25. marts 2010
Støjberg (V) vil indføre tilsyn med mobbere
Mobning på arbejdspladser er et stort problem. Derfor skal mobning nu kunne anmeldes anonymt til Arbejdstilsynet, der så kan sætte de pågældende virksomheder under "skærpet tilsyn". Dansk Arbejdsgiverforening påpeger godt nok, at virksomhederne helst selv vil tage dialogen omkring mobning, men det afholder ikke den liberale minister Inger Støjberg (V) fra at gribe ind. "Der er mennesker, som ikke trives i deres hverdag, fordi arbejdet fylder så meget. Jeg tror, det er svært for dem at sætte ord på problemet og vide, hvor de kan gå hen (..)" siger ministeren til Berlingske Tidende. Her glæder vi os over, at intet problem er for småt for den handlekraftige borgerlige regering.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar