fredag den 16. april 2010
Staten vs. Statsbanerne
Det er en frygtelig gang indavl, for hvad er dog op, og hvad er ned i denne sag, hvor staten og Statsbanerne kæmper en indbyrdes kamp? DSB vil konkurrere på markedsvilkår i udlandet. Men der er regler for omfanget af Statsbanernes udlandseventyr, og Hans Christian Schmidt (V), som er transportminister og derfor udfylder DSBs "ejerrolle", vil ikke ændre på dette. Ministeren mener, at selskabet har andre ting at koncentrere sig om, eksempelvis tog til tiden. "Hvis man kører en liberaliseringsstrategi i Danmark, må man også give DSB chancen for at fungere på markedsvilkår i udlandet," synes til gengæld den fuldt statsejede "virksomhed"s adm. direktør. Åh ja, hvilke forkromede principper skal dog afgøre ret og vrang i sådan en sag?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Meget enkelt fru Jensen, hvis man vil drive virksomhed så er det en god ide at få tingene til at fungere på hjemmemarkedet før man begiver sig ud i verden.
SvarSletDet er bl. a. sådan noget en bestyrelse må beslutte om, og så må direktøren rette ind eller gå hvis han ikke er enig.
Og hvis man drømmer om at køre tog i Tyskland med samme regularitet som på kystbanen, så vil jeg tro at DSB risikerer nogle bøder som selv statskassen vil kunne mærke!
Mvh
Jens Hansen
Ja, det var da enkelt, hr. Hansen. Og jeg forstår deres pointe. Men kan man mon ræsonnere som De gør, når ejerskabet reelt ikke eksisterer og incitamentstrukturerne dermed afviger radikalt fra netop den fri markedsøkonomi, som direktøren ønsker at operere indenfor? Nej, det er en uskøn blanding af pærer og bananer. Men ellers har De vel ret. Direktøren må måske gå. For transportministeren ønsker nok ikke en så høj grad af liberalisering, som det ville kræve, hvis DSB selvstændig skal kunne træffe beslutninger om hvilke markeder der skal opereres på. Se, det ville være ALT for markedsorienteret.
SvarSletMvh Lisbet